Cocktails & Longdrinks
![]() | Glæd Jer, vi har været på cocktailkursus hos 11cl i Köln, og nu er vi klar til at blande dejlige friske longdrinks og cocktails. Nyd dagens specialitet eller valg a la carte med din yndlingsspiritus, f.eks: Mojitø Grande med en 7 år gl. Havanna Club eller 10 års Nicaragua rom, Tequila Sunrise, Margarita, Pina Colada, Caipirinha, Kir Royal, eller en whiskyjulep med Heaven Hill Bourbon, …hmm…
|
Caribisk stemning i Noorbohandelen under kulturnatten i København
Happy hour & caribisk nat i Noorbohandelen
Fredag den 12. oktober i Københavns Torvehaller på Israels Plads
Frisk frugt, duftende urter og de bedste spirituosa fra de caribiske øer kommer på spil, når Noorbohandelen (hal 1, stand C4) inviterer til happy hour under kulturnatten.
Smag nogle af verdenens mest kendte cocktails og longdrinks, frisk blandet på standen med Noorbohandelens fineste spirituosa. Derudover sørger vi - sammen med nabostande i Torvehallerne - for nydelige poser med ingredienserne til "master cocktail mixing at home". Vi er klar ved shakeren fra kl 18 og trækker gerne vores happy hour til flere timer. Kom og nyd den afslappende og glade atmosfære i Torvehallerne.
Påsketilbud i Noorbohandelens Café
Nyd påskedagene med 3 klassiske cocktails i en spændende påskevariant med æggelikør.
Bestemt ikke kun til damer :)
Coffeeshooter - en lækker cafe latte med bund af frisk cremet æggelikør
One Night Stand - "fruity" starter med maracuja, grenadine, caramel & æggelikør
Highball - klassikeren med champagne, grenadine og æggelikør.
Syng "Lalalabacardirom".....Cocktails & Longdrinks på postkort
Det er bare sommerens hit! Noorbohandelen har udgivet sin egen serie af postkort med de bedste cocktail opskrifter. Alle cocktails er blandet selv med de fineste spirituosa og serveret på Ulvshale strand - er den ikke bare caribisk? Fotos er taget af Bent Tenberg, som også er avanceret til Noorbohandelens cocktail shaker. Kortene sælges enkelvis eller i sæt af 10 og gerne sammen med de passende ingredienser til sommerens bedste drinks.
Mojito
Klassikeren findes i mange varianter.
Her kommer 2 forslag:
A) den nemme til alle lejligheder
1/2 limefrugt i både
nogle blade frisk mynte
4-5 cl Noorbohandelens mojito blanding
mineralvand
Kom isteringer i et longdrinkglas. Skær limfrugten i både og knus dem forsigtig sammen med friske mynteblade. Hæld 4-5- cl mojitoblanding på og fyld op med mineralvand efter smag og behag.
B) Klassikeren
6 cl lys rom - f.x. Noorbohandelens Jamaica Long Pond Special
4-6 limebåde
1-2 tsk rørsukker
4-6 mynteblade
mineralvand
Caipirinha
1/2 lime frugt, deles i 4 stykker
5 cl Noorbohandelens caipirinha blanding
4 cl mineralvand
Så nemt, hurtig og forfriskende! Kom isterninger og friske limestykker i et longdrinkglas. Hæld 4-5 cl Noorbohandelens caipirinha blanding på og fyld op med mineralvand efter smag og behag. Så har du altid en nem og let sommerdrink i huset.
Selvfølgelig kan du også lave din caipirinha selv fra bunden - Noorbohandelen sælger også Cachaca (brasiliansk sukkerrørsnaps).
Tequila Sunrise
½ lime
5 cl tequila
10 cl appelsinsaft
1 skvæt grenadine
Fyld isterninger i bunden af et longdrink – glas. Hæld tequila & appelsinsaft hen over isen og rør rundt. Kom sugerør i glasset og lad ganske forsigtig grenadine løbe ned af sugerøret, så den lægger sig pænt ned i bunden af glasset.
Orange Chili Likør som longdrink
En af Noorbohandelens ægte sommer highlights: en dejlig frisk sommerdrink på basis af vores frugtige orange chili likør.
4 cl orange chili likør
2 cl mineralvand
lidt rørsukker
1 citron
1 usprøjtet appelsin
Kom lidt friskpresset citronsaft på en flad tallerken. Dyb randen af et stort festlig rødvinsglas først i citronsaft og efterfølgende i lidt rørsukker. Kom isterninger i glasset. Hæld orange chili likør hen over og tilsat mineralvand. Til sidst kom en økologisk – i hvert fald usprøjtet - orange båd i glasset. Serveres med sugerør.
Pina Colada
4 cl Noorbohandelens Pina Colada blanding
6 cl frisk ananas saft
frisk ananas til pynt
Kom isterninger i et stort glas og Pina Colada blandingen (der indeholder både rom og coco likør) i bunden. Hæld forsigtig ananasjuice hen over og pynt med frisk ananas. Serveres i et stor glas med sugerør.

