Foreningen Rørets Venner
Postbåden Røret har brug for mange venner
Støtteforeningen Rørets Venner har gjort det til sin fornemste opgave at bevare Røret som Nyords levende maritime kulturarv. Sammen med Lodsudkik Møllestangen, Børges Markhus og Nyord Lokalhistorisk udstilling udgør Røret en vigtig del af formidlingen om livet på Nyord igennem tiderne.
I de kommende år vil Røret med faglig støtte fra Skibsbevaringsfonden restaureres nænsom og tilbageføres til sit oprindelige udseende, hvorefter foreningen vil sørge for at Røret kommer ud at sejle igen i farvandene mellem Nyord og Stege.
Støtteforeningens medlemmer er indstillet på at lægge et stort antal timer i projektet. Disse timer vil, af faglige årsager, mest blive anvendt på den historiske dokumentation og formidlingen af Røret som maritim kulturarv. Den tekniske del af projektet kræver dygtige folk på værft samt økonomi til at anskaffe det nødvendige udstyr for at gøre Røret sødygtig igen.
Røret har brug for mange venner. Ønsker du at blive medlem i Foreningen Rørets Venner kan du kontakte Wolfgang i Noorbohandelen eller William Houman, som er formand for foreningen og få tilsendt et girokort. Find infofolder om støtteforeningen Rørets Venner her vedhæftet som bilag.


