Spring over navigation.
Hjem

Jul i Noorbohandelen og Nyord Sennepsmølle

Englene lander på Nyord

Traditionen tro starter juletiden i Noorbohandelen med de søde engleflasker, der gylden lyser fyldt med Nyords julelikør af æbler og fine julekrydderier.

Noorbohandelens julekalender for de store er fyldt med 24 små glasflasker med patentlåg i en fin trækasse – en samling af forretningens dejligste whisk(e)y i alderen fra 3 til 39 år. Smagsrejsen starter med en Bourbon fra USA, via Irish Pure Malt fra Cooleys og Lowland Whisky fra Glen Scotia, over Islay Whisky fra Bowmore til en særlig række skotske Single Highland Malts.

For alle TinTin elskere, må der selvfølgelig ikke mangle Captain Haddocks yndlingswhisky – Loch Lommond. Noorbohandelen har været så heldig at få fat i Single Cask # 801959 af ren "Grain Whisky", som normalt danner grundlag for destilleriets egen blanding af Loch Lommonds Single Scotch Whisky.

Nyords Julesennep
Til julemiddagen hører Nyords julesennep. Om man er til den fine krydrede ”Julemandens speciale” eller den stærke med ”de hakkede nissehuer” – julesennep i den fine stentøjskrukke pynter hvert julebord. Som værtinde- eller mandegave anbefales 2 små julesennep i gavepose eller Ellens dejlige opskrift på sennepssmåkager, som er pakket sammen med sennepsmel og sennepsfrø i en gavepose.

Noorbohandelen har også i år samlet mange gode ideer til personlige julegaver. Kom og nyd hyggen og en god kop kaffe med hjemmebag – det byder Noorbohandelen på Nyord i alle weekender frem til jul, hver fredag fra 13-17, lørdag & søndag fra 10-17. Noorbohandelens filial i Københavns nye torvehaller er åben alle ugens dage frem til jul.
Nyd Nyord – og velkommen til en afslappet og hyggelig juleindkøb i Noorbohandelen og Nyord Sennepsmølle.

julesennep.jpg
julelikoer-og-julesennep-web.jpg