Spring over navigation.
Hjem

Røret

Film om postbåden Røret udkommet

postbaad_roeret-2011_web.jpg

I marts er der udkommet 2 film om postbåden Røret - fra bjærgning i Christianshavns Kanal i 2008 frem til dens festlige modtagelse i forbindelse med Sildemarked i 2011.
Den korte film kan ses på postbåden Rørets hjemmeside og den lange film med udførlig dokumentation fra restaureringsprocessen på Rødby Skibsværft kan købes i Noorbohandelen fra slutningen af marts 2012. Begge film er produceret af Sigurd Bo Bøjesen.
Ved køb af filmen støtter du postbåden Røret.
Postbåden Røret sejler i sæsonen 2012 forskellige medlemsture - alle forbundet med særlige fortællinger om f.x. kystkulturhistorien, fuglelivet, lodseriet mm.


Postbåden Røret bliver hilst velkommen til Sildemarked 2011 i Stege

kajen-ved-roerets-hjemkomst-morten-web.jpg

Sikke en smuk dag - vejret kunne ikke have været bedre til Rørets velkomst i Stege den 02. september 2011 i forbindelse med det årlige sildemarked. Kajen var fyldt med mennesker og rigtig mange af dem kunne huske Røret fra dengang den hørte til det daglige bybillede i Stege havn. Fotos Annette Tenberg & Morten Pihl.
Nu ligger Røret på Nyord igen - klar til nye udfordringer.
Læs mere på www.postbådenrøret.dk


Røret klar til at sejle de næste 100 år

IMG_0291.JPG

Nyords historiske postbåd "Røret" fra 1902 er søsat fra Rødbyhavn Bådeværft efter endt restaurering og tilbageførelse til sin skikkelse fra 1920erne. Projektet har ialt kostet 1,7 mill kr, bevilget med. 700.000 kr. af FAG, Fødevareministeriets Fiskeri Aktions Gruppe til en ny motor samt navigations- og sikkerhedsudstyr samt 1 million kr af Skibsbevaringsfonden til restaurering af skibets skrog og overbygning. Søsætningen fandt sted i Rødbyhavn fredag den 12 august 2011.


Se postbåden Røret under rekonstruktion

Røret marts 2011 2.jpg

Se her de seneste billeder fra marts 2011. Skroget rekonstrueres efter opmålingerne og tegningerne fra Skibsbevaringsfonden.


Røret har fået sin egen hjemmeside

Nu har postbåden Røret fået sin hel egen hjemmeside: www.postbådenrøret.dk


Sådan kommer Røret til at se ud : konstruktionstegninger af Røret

Billede 3.jpg

Se hér hvordan Røret vil komme til at se ud efter restaureringen.
Tegninger: Jes Kroman, Skibsbevaringsfonden


Rørets istandsættelse påbegyndt

roeret-1902-web.jpg

Nu er arbejdet på Rødby skibsværft begyndt for alvor. I tæt samarbejde med Skibsbevaringsfonden tilbageføres Røret til sit oprindelig udseende. Og hvad er så dens oprindelige udseende? Postbåden har jo været under konstant ombygning siden den blev taget i drift i 1902. Den har fra starten været bygget som motorbåd, men fik mast og sejl, så den lå bedre i vandet og kunne sejles hjem, når motoren strejkede - som den gjorde lige til at starte med.


Røret under restaurering

paa-vaerft-2-web.jpg

Den gamle dame trænger til en sagkyndig hånd
Skibsbevaringsfonden har, siden Rørets hjemkomst, støttet op omkring restaureringsprocessen. Der er ingen tvivl at Røret skal tilbageføres til sit gamle udseende - men båden er gennemgået en del forandringer siden den blev sat i drift i 1902. Og hvilken periode er den mest betydningsfulde og spændene - for Rørets virke som Nyords postbåd og som dansk maritim kulturarv.


Foreningen Rørets Venner

detail-roeret-web.jpg

Postbåden Røret har brug for mange venner
Støtteforeningen Rørets Venner har gjort det til sin fornemste opgave at bevare Røret som Nyords levende maritime kulturarv. Sammen med Lodsudkik Møllestangen, Børges Markhus og Nyord Lokalhistorisk udstilling udgør Røret en vigtig del af formidlingen om livet på Nyord igennem tiderne.

I de kommende år vil Røret med faglig støtte fra Skibsbevaringsfonden restaureres nænsom og tilbageføres til sit oprindelige udseende, hvorefter foreningen vil sørge for at Røret kommer ud at sejle igen i farvandene mellem Nyord og Stege.


Postbåden Røret af Nyord

roeret-i-stege-havn-web.jpg

Postbåden Røret - et stykke levende kulturhistorie vender tilbage til Nyord
Postbåden Røret har forbundet Nyord med Stege igennem en lang årrække. Først da broen blev bygget i 1968 gik Røret på pension. Efter 30 år i privat eje kom Røret i 2008 tilbage til Nyord. Efter en gennemgående restaurering skal Røret fra sommer 2011 igen sejle i Nyords farvande. Læs mere om Rørets historie og se billeder fra gamle dage og i dag.