Noorbohandelen ønsker Møn og Nyord og alle initiativtagere bag dette flotte projekt kæmpestort tillykke med udnævnelsen som
Nordens første Dark Sky park og Community, som ligger på Møns Klint og Nyord.
Dark Sky over Møn og Nyord er en totaloplevelse for alle sanser, alle aldre og alle årstider. En sensommernat på Møn og Nyord ses Mælkevejen som et bredt mælkehvidt bånd af lys, som strækker sig over hele himlen og forsvinder bag Østersøens horisont, fyldt af hvirvlende stjerneskyer og sorte støvskyer ude mellem stjernerne. I augusts stille og lune nætter gennemskæres Mælkevejen tit af stjerneskud. Efteråret giver fortsat udsigt til Mælkevejen, men i nordøst kryber Mælkevejens nabo, Andromeda-galaksen, op på himlen, som en lille tåget sky. Selvom den er 2,4 millioner lysår borte, er den dog nem at se med det blotte øje på den mørke himmel over Møn og Nyord. I december bliver de længste nætter lyst op af fyrværkeriet fra de mange stjerneskud.
Møn og Nyord som Nordens første Dark Sky Park og Community - det er vi meget stolte af. Læs mere på grib-stjernerne.dk.
Noorbohandelen og Nyord Sennepsmølle bidrager med særlige Dark Sky produkter. Det kan ikke være andet end Nyords Tycho Brahe Bitter og den sorte stærke sennep, hvor du kan se stjernene lyse midt på dagen ;)
Noorbohandelen, Nyord Sennepsmølle og Nyord Lokalhistorisk Udstilling, Runas og Galleri Nyord og Nyord Kirke er Dark Sky ambassadører fordi vi sørger for at vores udendørsbelysning ikke forstyrrer nattemørket, og fordi vi bidrager med formidling og arrangementer. Vi glæder os til at byde jer velkommen til Dark Sky oplevelser.