Isle of Møn Gin er håndlavet udelukkende af enebær, urter, blomster og rødder fra den vildtvoksende natur på Møn og Nyord.
Saras og Uffe Skaaning har skabt et projekt, der endnu engang er et fantatstisk eksempel på Møns fokus på bæredygtighed. Et af fokusområderne i udviklingen af ginnen var nemlig at undgå import, og anvende råvarer, der findes i den danske natur. Alt fra udvikling af opskrift til design af emballage er skabt af parret fra deres bopæl i Askeby på Møn. Sara og Uffe Skaaning Lind har baggrund som billedkunstner og grafisk designer. Uffe er desuden uddannet cocktail-bartender i London, og i 2015 udviklede parret sammen en serie af cocktail-sodavand, som selvfølgelig sælges sammen med Isle of Møn Gin i Noorbohandelen på Nyord og i Københavns Torvehallerne, hvor du også kan nyde en drink i baren.