
Nyord er en lille ø nordvest for Møn. Over broen fra Ulvshale og over dæmningen langs med Nyords enge, kommer den besøgende til landsbyen af samme navn.
Nyords enge er et af Østdansmarks største fuglereservater. Landsbyen oser af atmosfære med gamle gårde, ottekantet kirke og lille havn. Lodserns historie kan opspores i små udstillinger, og postbåden Røret sejler om sommeren cykelturister til Møn og Sjælland. Her findes mange små oplevelser til alle aldre: lokale specialiteter, naturkosmetik, kunst og kunsthåndværk, café og kro, B&B, naturcenter og havn med badebro. I 2011 kom Nyord på en 2. plads i konkurrencen om Danmarks smukkeste landsby, og øen var også et af rejsemålene på 'Rylens' togt til de danske småøer!
- en lise for sjælen
- mange små fine oplevelser
- udflugtsmål på alle årstider
- Noorbohandelens hjemmeø
Noorbohandelen inviterer til nydelse i ro og mag, i hyggelige omgivelser og med god tid. Et besøg på Nyord kan altid kombineres med et besøg af Noorbohandelens café, butik og Nyord Sennepsmølle, der ligger lige ved siden af Noorbohandelen.